Business i Ringkøbing Skjern: Måned med stramme jobrammer og fortsat stærkt erhvervsklima

I maj 2026 var erhvervsbilledet i Ringkøbing Skjern Kommune præget af et fortsat stærkt lokalt erhvervsklima, men også af markante ændringer på beskæftigelsesområdet og skærpede krav til den kommunale organisation. Kommunen fastholdt sin position som en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, samtidig med at kommende besparelser og omstillinger på job- og beskæftigelsesindsatsen gav nye rammevilkår for både borgere, virksomheder og medarbejdere.

Kort overblik

I løbet af maj 2026 stod det klart, at Ringkøbing Skjern Kommune gik ind i en periode, hvor stærke erhvervspræstationer skulle balanceres med strammere økonomiske rammer på beskæftigelsesområdet. Kommunen havde fortsat et erhvervsliv, der ifølge tidligere målinger var kendetegnet ved solide resultater på en række objektive indikatorer som arbejdspladser, iværksætteri og samarbejde mellem kommune og virksomheder. Disse målinger, samlet i “Lokale erhvervspræstationer 2026”, var udarbejdet af Ringkøbing Skjern Kommune med fokus på 20 indikatorer for udviklingen i de lokale virksomheder.^[2]

Samtidig var der lokalt opmærksomhed på, at kommunens erhvervsvenlige profil byggede på en længerevarende indsats. Dansk Erhverv havde tidligere placeret Ringkøbing Skjern Kommune i toppen af en erhvervsvenlighedsundersøgelse, hvor kommunen blandt andet blev fremhævet for et tæt samarbejde med handels- og erhvervsaktører og for at sikre smidige rammer for virksomhedernes hverdag.^[4] Disse resultater fungerede i maj som et bagtæppe for den løbende dialog mellem kommune og erhvervsliv om kommende prioriteringer.

På beskæftigelsesområdet var der til gengæld udsigt til markante ændringer. En politisk besluttet reform betød, at kommunen skulle spare omkring 30 millioner kroner og nedlægge 35 stillinger i Beskæftigelse, herunder medarbejdere med ansvar for ledige og sygemeldte borgere.^[5] I maj var disse ændringer ikke fuldt implementeret, men de indgik som et centralt vilkår i den lokale debat om, hvordan borgere og virksomheder fremover skulle mødes i job- og rekrutteringsindsatsen.

På trods af de varslede besparelser viste jobmarkedet i kommunen fortsat en vis aktivitet. Opslag på større jobportaler viste i løbet af foråret et trecifret antal ledige stillinger i Ringkøbing Skjern Kommune inden for både offentlige og private stillinger, herunder produktion, pleje, håndværk og service.^[1] For erhvervslivet betød det, at rekruttering fortsat var en konkret dagsorden, og at virksomhederne havde behov for et velfungerende samarbejde med kommunens beskæftigelsesenhed, selv om denne stod over for besparelser.

Erhvervsklima og kommunens rammevilkår

Ringkøbing Skjern Kommune havde i maj 2026 fortsat glæde af, at kommunen tidligere var blevet placeret som nummer ét i en erhvervsvenlighedsundersøgelse fra Dansk Erhverv.^[4] Undersøgelsen fremhævede blandt andet kommunens arbejde med at skabe korte sagsbehandlingstider, tæt kontakt til lokale virksomheder og et aktivt handelsråd, der fungerede som talerør for de mange små og mellemstore virksomheder i kommunen.^[4] For det lokale erhvervsliv betød denne position, at der var et dokumenteret udgangspunkt for dialog om nye investeringer, butiksliv og serviceerhverv.

I kommunens egen opgørelse “Lokale erhvervspræstationer 2026” arbejdede Ringkøbing Skjern Kommune med 20 udvalgte indikatorer for blandt andet jobskabelse, eksport, iværksætteri og produktivitet.^[2] Analysen viste, at virksomhederne samlet set stod stærkt og havde formået at fastholde et solidt niveau på flere nøgletal, selv om konjunkturerne generelt var udfordrende. I maj blev disse tal brugt som en fælles reference i dialogen mellem kommunen, erhvervsrådet og virksomhederne om, hvor indsatsen skulle styrkes, og hvor der var behov for at justere kursen.

Kommunens erhvervsvenlige profil havde også betydning for, hvordan større offentlige opgaver blev organiseret. Ifølge en status fra Dansk Industri om samarbejde mellem det offentlige og private leverandører havde Ringkøbing Skjern Kommune en betydelig mulighed for at inddrage virksomheder i løsningen af tekniske opgaver og støttefunktioner.^[6] Det gjaldt for eksempel drifts- og anlægsopgaver, hvor private aktører kunne byde ind på opgaver, der tidligere typisk lå i kommunalt regi. For lokale håndværks- og servicevirksomheder gav det konkrete chancer for flerårige kontrakter og mere forudsigelig opgaveportefølje.

Samtidig var der i maj fortsat fokus på, at en høj placering i erhvervsvenlighedsundersøgelser kun gav værdi, hvis virksomhederne også i praksis oplevede smidige processer. For Ringkøbing Skjern Kommune handlede det blandt andet om at fastholde et tæt samarbejde med Handelsrådet og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, sikre hurtig dialog om byggesager og udstykninger og løbende følge op på, om regler og gebyrer blev oplevet som rimelige af virksomhederne.^[4] Det satte en tydelig ramme for den administrative praksis i mødet med nye projekter og investeringer.

Beskæftigelse, jobmarked og reformkrav

På beskæftigelsesområdet var maj 2026 præget af de konsekvenser, som en landsdækkende reform ville få i Ringkøbing Skjern Kommune. Ifølge beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen skulle kommunen frem mod udgangen af året spare cirka 30 millioner kroner på Beskæftigelse og nedlægge 35 stillinger.^[5] Nedskæringerne omfattede både medarbejdere, der arbejdede med ledige, og medarbejdere, der havde kontakt til sygemeldte borgere.^[5] For det lokale erhvervsliv betød det, at de kendte kontaktflader i jobcenteret og den personlige dialog om rekruttering kunne blive ændret, og at virksomhederne måtte forberede sig på nye arbejdsgange.

I debatten om reformens betydning blev det fremhævet, at Ringkøbing Skjern Kommune traditionelt havde haft fokus på en tæt, virksomhedsrettet indsats, hvor jobkonsulenter besøgte virksomheder, matchede kandidater og hjalp med opkvalificering.^[5] Når 35 stillinger skulle fjernes, var det et markant indgreb i den samlede kapacitet. I maj arbejdede kommunens forvaltning derfor med at planlægge, hvordan opgaverne kunne omorganiseres, så borgere og virksomheder fortsat kunne få støtte, men med færre hænder og strammere prioritering.

Parallelt med disse interne omstillinger viste jobmarkedet fortsat aktivitet. En søgning på større jobportaler som Indeed viste omkring 200 ledige stillinger i Ringkøbing Skjern Kommune i foråret, fordelt på blandt andet plejesektoren, produktion, byggeri, undervisning og servicefag.^[1] Jobopslagene omfattede både private og offentlige stillinger, og flere var målrettet faglærte og ufaglærte medarbejdere. For virksomhederne illustrerede det, at konkurrencen om arbejdskraften ikke var forsvundet, og at rekrutteringsindsatsen fortsat krævede både kommunal og privat opmærksomhed.

I lyset af de kommende besparelser var en central diskussion i maj, hvordan Ringkøbing Skjern Kommune kunne bevare en effektiv rekrutteringsplatform for virksomhederne. Når der skulle spares på sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, måtte både kommunen og erhvervslivet se på digitale løsninger, mere selvbetjening og et tættere samarbejde med aktører som a-kasser, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner.^[5] For virksomhederne var det afgørende, at der fortsat var en klar indgang til kommunen, når de havde behov for hjælp til at finde medarbejdere eller til at fastholde sygemeldte i job.

Samarbejde mellem kommune og erhvervsliv

Et vigtigt kendetegn ved erhvervslivet i Ringkøbing Skjern Kommune i maj 2026 var det fortsatte fokus på samarbejde mellem offentlige og private aktører. Ifølge Dansk Industri havde kommunen betydelige muligheder for at konkurrenceudsætte eller samarbejde med private virksomheder om drifts- og støtteopgaver, særligt på det tekniske område.^[6] Det gav lokale entreprenør-, håndværks- og servicevirksomheder mulighed for at byde ind på faste kontrakter, eksempelvis inden for vejvedligeholdelse, grønne områder eller tekniske støttefunktioner.

Kommunens egen erhvervsstrategi lagde vægt på, at virksomhederne skulle opleve klare rammer og forudsigelighed, når de deltog i udbud og partnerskaber.^[4][6] I maj arbejdede forvaltningen videre med at omsætte de overordnede principper til konkrete udbud, herunder ved at sikre gennemsigtighed i krav, tidsplaner og evalueringskriterier. For virksomhederne betød det, at de kunne planlægge ressourcer og investeringer bedre, når der blev udbudt større opgaver med flerårige perspektiver.

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd havde fortsat en central rolle som bindeled mellem virksomhederne og kommunen. Gennem arrangementer, netværk og rådgivning arbejdede erhvervsrådet med at understøtte lokale virksomheder i forhold til vækst, eksport, digitalisering og generationsskifte.^[3] Selvom nogle af aktiviteterne, som eksempelvis Iværksætterugen 2026, lå senere på året, var planlægning og dialog om temaer og målgrupper i fuld gang i maj.^[3] For virksomhederne gav det mulighed for at påvirke indholdet i kommende programmer, så de passede til aktuelle behov.

En del af samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet handlede også om at sikre, at små og mellemstore virksomheder havde adgang til rådgivning og støtte, når de stod foran større investeringer eller omstillinger. Her spillede både Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og regionale erhvervshuse en rolle i forhold til vejledning om blandt andet finansiering, eksportmarkeder og energiomstilling.^[2][3] I maj var dette særligt relevant for virksomheder, der planlagde udvidelser eller investeringer i nye teknologier, og som havde behov for sparring om risici og muligheder.

Offentlige opgaver, udbud og markedsmuligheder

Ringkøbing Skjern Kommune havde ifølge en status fra Dansk Industri et betydeligt potentiale for at inddrage private leverandører i løsningen af tekniske opgaver og støttefunktioner.^[6] Det omfattede blandt andet områder som vedligeholdelse, driftsopgaver og dele af den administrative infrastruktur. I maj 2026 fungerede dette potentiale som en konkret mulighed for lokale virksomheder, der ønskede at udvide deres forretning gennem samarbejde med kommunen. For etablerede aktører inden for byggeri, anlæg og facility management var det særligt interessant, fordi flerårige kontrakter kunne give mere stabilitet i ordrebogen.

For at skabe overblik over de mest relevante samarbejdsfelter kunne udviklingen i kommunen illustreres i en enkel tabel, der tog udgangspunkt i Dansk Industris opdeling af opgavetyper og muligheder for privat inddragelse:^[6]

Opgavetype	Mulighed for private leverandører
Tekniske driftsopgaver	Betydelig mulighed for udbud og samarbejde
Støttefunktioner	Relevante områder for outsourcing og partnerskaber

Tabellen viste ikke konkrete kontrakter, men illustrerede de felter, hvor Dansk Industri vurderede, at Ringkøbing Skjern Kommune kunne åbne yderligere for privat deltagelse.^[6]

I praksis betød denne tilgang, at kommunen i maj arbejdede videre med at bruge udbud og samarbejdsaftaler som redskaber til at få mest mulig værdi ud af de kommunale budgetter. Det gav lokale virksomheder mulighed for at byde ind med specialiseret viden, effektiv drift og investeringer i udstyr, som kommunen ikke selv ønskede at eje.^[6] For erhvervslivet var det derfor vigtigt at følge med i kommunens udbudsplaner og deltage aktivt i dialogmøder og høringer, hvor kommende opgaver blev præsenteret.

Fra virksomheders perspektiv var det også centralt, at udbuds- og samarbejdsmodellerne blev tilrettelagt, så mindre virksomheder havde reel mulighed for at deltage. I maj var der fortsat fokus på at undgå unødigt store udbudspakker, der kun tiltrak få store aktører, og på at bruge delaftaler eller krav om lokale underleverandører, hvor det var muligt inden for udbudsreglerne.^[6] På den måde kunne flere lokale virksomheder få del i de offentlige opgaver og samtidig styrke deres referencer til brug i andre kommuner og regioner.

Fremadrettede erhvervsdagsordener set fra maj

Selv om maj 2026 var præget af aktuelle udfordringer på beskæftigelsesområdet, var der også klare langsigtede dagsordener på spil for erhvervslivet i Ringkøbing Skjern Kommune. Kommunens egne analyser af de lokale erhvervspræstationer pegede på, at virksomhederne samlet set stod robust, men at fortsat udvikling krævede fokus på blandt andet arbejdskraft, innovation og samarbejde på tværs af brancher.^[2] For at fastholde den stærke position fra erhvervsvenlighedsundersøgelserne skulle der i de kommende år arbejdes videre med at forenkle processer, understøtte nye virksomheder og sikre gode rammer for eksisterende arbejdspladser.

Planlagte initiativer som Iværksætterugen 2026, der skulle afholdes senere på året på forskellige lokationer i kommunen, indgik allerede i maj i erhvervsrådets planlægning.^[3] Her var fokus blandt andet på at give nye og potentielle iværksættere adgang til rådgivning, netværk og inspiration, med udgangspunkt i lokale cases og virksomheder. For det samlede erhvervsliv var det vigtigt, at der kom nye virksomheder til, der kunne supplere de eksisterende styrkepositioner inden for for eksempel produktion, turisme, energi og service.

Set fra maj var en af de centrale udfordringer at få de kommende besparelser på beskæftigelsesområdet til at spille sammen med ambitionen om fortsat vækst og udvikling. Når Ringkøbing Skjern Kommune skulle reducere omfanget af den kommunale beskæftigelsesindsats, var der behov for, at andre aktører trådte tydeligere frem. Det gjaldt både erhvervsrådet, brancheorganisationer, uddannelsesinstitutioner og private aktører, der kunne bidrage med rådgivning, opkvalificering og match mellem virksomheder og arbejdskraft.^[2][5]

For virksomhederne betød det, at de i højere grad måtte orientere sig i et mere sammensat system af aktører, når de havde behov for rekruttering, kompetenceudvikling eller støtte til omstilling. I maj var der derfor stor interesse for klare kontaktpunkter, fælles arrangementer og oversigter over tilbud og programmer, så virksomhederne kunne bruge deres tid på drift og udvikling frem for at navigere i et komplekst landskab. Den opgave lå i høj grad hos både Ringkøbing Skjern Kommune og de lokale erhvervsorganisationer.

Ringkøbing Skjern Kommune fastholdt i maj 2026 en dokumenteret stærk erhvervsprofil med gode rammer for lokale virksomheder.^[2][4]
Kommunens beskæftigelsesområde stod over for besparelser på cirka 30 millioner kroner og nedlæggelse af 35 stillinger, hvilket ændrede rammerne for jobindsatsen.^[5]
Der var fortsat betydelige muligheder for private virksomheder i kommunens udbud af tekniske opgaver og støttefunktioner.^[6]
Jobmarkedet i kommunen var fortsat aktivt med omkring 200 ledige stillinger på større jobportaler i foråret 2026.^[1]