Business i Ringkøbing Skjern: Arbejdskraft, Boumatic og nye planrammer satte dagsordenen
September 2026 var præget af flere konkrete erhvervspolitiske og virksomhedsrelaterede begivenheder i Ringkøbing Skjern Kommune. Kommunen blev placeret blandt landets ti mest erhvervsvenlige kommuner i Dansk Industris undersøgelse, mens arbejdskraft, uddannelse og virksomheders adgang til kvalificerede medarbejdere stod centralt ved et nationalt topmøde i Ringkøbing. Samtidig blev der offentliggjort nye planforhold i Tim, og Boumatic i Skjern skiftede administrerende direktør.
Kort overblik
Den mest markante erhvervsnyhed i begyndelsen af måneden var Dansk Industris placering af Ringkøbing Skjern Kommune som nummer ti blandt 91 kommuner i undersøgelsen af lokal erhvervsvenlighed. Kommunens samlede placering blev ledsaget af en andenplads i kategorien uddannelse og arbejdskraft samt en førsteplads for indsatsen med at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Resultaterne byggede på svar fra 80 lokale virksomheder.
De deltagende virksomheder repræsenterede mindst 3.728 arbejdspladser i kommunen. Det svarede ifølge kommunen til 16 procent af den private beskæftigelse. Tallet gav undersøgelsen en lokal forankring, men det var samtidig vigtigt at skelne mellem virksomhedernes vurdering og en fuld opgørelse af hele erhvervslivet. Målingen beskrev således især den oplevede kvalitet i kommunens erhvervsservice, arbejdskraftindsats og rammevilkår.
Arbejdskrafttemaet blev fulgt op den 17. september, da Ringkøbing var vært for Nationalt Topmøde om Fremtidens Arbejdskraft. Topmødet placerede kommunens egen rekrutteringsudfordring i en bredere national sammenhæng. For lokale virksomheder var betydningen især knyttet til forbindelsen mellem uddannelse, tiltrækning af medarbejdere og mulighederne for at fastholde produktion og service i et geografisk stort område.
- 2. september: Ringkøbing Skjern Kommune offentliggjorde resultatet fra Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse.
- 17. september: Nationalt Topmøde om Fremtidens Arbejdskraft blev afholdt i Ringkøbing.
- 18. september: Forslag om planlægning af et centerområde ved Fresiavej i Tim kom i offentlig høring.
- 29. september: Camilla Hagemann Haubjerg tiltrådte som administrerende direktør for Boumatics danske del i Skjern.
Erhvervsvenlighed blev målt højt, men arbejdskraften var omdrejningspunktet
Dansk Industris måling placerede Ringkøbing Skjern Kommune på en samlet tiendeplads. Kommunen fremhævede især resultaterne inden for uddannelse og arbejdskraft, hvor den opnåede andenpladsen, samt førstepladsen for indsatsen med at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Det var et område med direkte betydning for virksomhedernes mulighed for at rekruttere, udvide og bevare arbejdspladser lokalt.
Kommunens placering var ikke alene et spørgsmål om image. Når virksomheder vurderede kommunens indsats for arbejdskraft og uddannelse, berørte det konkrete forhold som samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune. I en kommune med stærke positioner inden for landbrug og fødevarer, turisme, produktionsindustri og energi var adgangen til forskellige faglige kompetencer central for både eksisterende virksomheder og nye etableringer.
Undersøgelsen viste også, at kommunens samlede vurdering gennem årene havde ligget over landsgennemsnittet på spørgsmålet om virksomhedernes tilfredshed med den lokale erhvervsvenlighed. Det var en kontinuitetsoplysning snarere end en ny investering eller beslutning. Den pegede på, at virksomhedernes vurdering i september indgik i et længere forløb, hvor kommunens erhvervsservice over tid var blevet sammenlignet med andre kommuners.
Resultaterne bør dog læses med undersøgelsens metode for øje. DI opgjorde den lokale erhvervsvenlighed i 91 af landets 98 kommuner, og i Ringkøbing Skjern Kommune svarede 80 virksomheder. Besvarelserne dækkede betydelige arbejdspladser, men de repræsenterede ikke nødvendigvis alle brancher og virksomheder i kommunen. Placeringen gav derfor et vigtigt pejlemærke for den lokale dialog, men ikke en komplet status over erhvervslivets samlede vilkår.
Topmødet samlede fokus på rekruttering og fremtidens arbejdsmarked
Den 17. september blev Ringkøbing centrum for Nationalt Topmøde om Fremtidens Arbejdskraft. Arrangementet blev afholdt få uger efter offentliggørelsen af DI-resultatet og gjorde arbejdskraftspørgsmålet til månedens gennemgående erhvervstema. At topmødet blev lagt i Ringkøbing, gav kommunen en synlig rolle i den nationale debat om, hvordan virksomheder og offentlige aktører kunne håndtere mangel på kvalificerede medarbejdere.
For det lokale erhvervsliv var topmødet relevant, fordi rekruttering ikke stod alene som en kommunal opgave. Virksomhederne var afhængige af, at uddannelsessystemet leverede relevante kompetencer, at medarbejdere kunne tiltrækkes til området, og at arbejdsmarkedet fungerede på tværs af kommunens byer og erhvervsområder. Disse forhold havde særlig betydning for produktionsvirksomheder, energivirksomheder og fødevareerhverv, som kommunen havde fremhævet som lokale styrkepositioner.
Topmødets placering i Ringkøbing understøttede samtidig kommunens egen fortælling om, at arbejdskraft var et strategisk udviklingsområde. Kommunen havde ikke blot fået en høj placering i DI’s kategori for kvalificeret arbejdskraft; den lagde også hus til et arrangement, hvor temaet blev behandlet på nationalt niveau. Den lokale betydning lå derfor både i den konkrete debat og i muligheden for at samle erfaringer fra virksomheder og andre offentlige aktører.
September gav ikke grundlag for at konkludere, at arbejdskraftudfordringen var løst. Begivenhederne dokumenterede derimod, at emnet var højt prioriteret i kommunen og blandt lokale virksomheder. Kombinationen af virksomhedernes vurderinger og topmødet viste, at rekruttering, uddannelse og tiltrækning af medarbejdere fortsat var tæt forbundet med kommunens erhvervsudvikling.
Boumatic fik ny direktør i Skjern
Den 29. september tiltrådte 34-årige Camilla Hagemann Haubjerg som administrerende direktør for Boumatics danske del. Hun kom fra en stilling som driftschef og havde ifølge branchemediet været i branchen i tre et halvt år. Virksomheden havde fabrik i Skjern, hvor den blandt andet producerede malkeanlæg samt løsninger til foder og udmugning.
Direktørskiftet var en konkret ledelsesændring i en virksomhed, der leverede udstyr til landbruget. Det gjorde begivenheden relevant for kommunens erhvervsprofil, hvor landbrug og fødevarer var blandt de fire fremhævede styrkepositioner. Boumatics produkter var knyttet til effektivisering og automatisering i mælkeproduktionen, og virksomhedens udvikling havde derfor en direkte forbindelse til en central del af det regionale erhvervsgrundlag.
Camilla Hagemann Haubjerg fik ansvaret for den danske del af Boumatic med 118 medarbejdere i Skjern. Oplysningen satte lederskiftet ind i en lokal beskæftigelsesmæssig ramme: Det var ikke alene en ændring på direktionsgangen, men også et skifte i ledelsen af en virksomhed med en betydelig arbejdsplads i kommunen.
Der blev ikke i de tilgængelige oplysninger offentliggjort en ny investeringsplan, et bestemt vækstmål eller en ændring i medarbejderantallet som følge af direktørskiftet. Den dokumenterede nyhed var derfor selve udnævnelsen, den nye direktørs tidligere rolle og virksomhedens lokale aktiviteter. For Ringkøbing Skjern Kommune var betydningen især, at en etableret produktionsvirksomhed i Skjern fortsatte med en ny øverste leder med intern driftsbaggrund.
Planlægning i Tim kom i offentlig høring
Den 18. september offentliggjorde Ringkøbing Skjern Kommune en høring om et forslag til lokalplan for et centerområde ved Fresiavej i Tim. Høringen omfattede lokalplan nr. 03.014A og kommuneplantillæg nr. 24. Når et sådant forslag blev sendt i offentlig høring, betød det, at borgere, virksomheder og andre berørte parter fik mulighed for at indsende bemærkninger, før den videre politiske behandling.
Planlægningen var lokaliseret til Tim og havde dermed betydning for byens fremtidige anvendelse af et centralt område. For erhvervslivet var processen relevant, fordi kommuneplaner og lokalplaner fastlagde de overordnede rammer for, hvilke aktiviteter der kunne placeres, og hvordan et område kunne udvikles. Høringen var derfor et konkret planmæssigt skridt, men ikke i sig selv en endelig beslutning om byggeri, etablering eller nye arbejdspladser.
At både en lokalplan og et kommuneplantillæg indgik i sagen, viste, at den foreslåede anvendelse krævede sammenhæng mellem den detaljerede områderegulering og kommunens overordnede planlægning. For lokale virksomheder kunne det give større klarhed om fremtidige rammer, mens den offentlige høring samtidig sikrede, at berørte interesser kunne kommentere forslaget, før kommunen tog stilling til den endelige plan.
Der var ikke offentliggjort oplysninger, som dokumenterede en konkret virksomhedsetablering eller et fast antal nye arbejdspladser i forbindelse med høringen. Den erhvervsmæssige betydning lå derfor i planprocessen: Tim fik i september en formel mulighed for at drøfte et centerområde, og virksomheder fik adgang til at forholde sig til de planmæssige rammer, før sagen blev afsluttet.
Kommunens erhvervsprofil stod på flere ben
De septemberbegivenheder, der blev offentliggjort, fordelte sig på arbejdskraft, industriel ledelse og fysisk planlægning. Det gav et bredere billede af erhvervslivet end en enkelt rangliste. DI-målingen beskrev virksomhedernes vurdering af kommunen, topmødet satte arbejdskraft på den nationale dagsorden, direktørskiftet viste ledelsesudvikling i en lokal produktionsvirksomhed, og planhøringen i Tim handlede om de fysiske rammer for byens fremtidige anvendelse.
Ringkøbing Skjern Kommune fremhævede fire erhvervsmæssige styrkepositioner: landbrug og fødevarer, turisme, produktionsindustri og energi. Septembermaterialet knyttede sig tydeligst til de første og tredje områder gennem Boumatics aktiviteter i Skjern og kommunens fokus på arbejdskraft. Samtidig var topmødet og erhvervsvenlighedsmålingen tværgående, fordi kvalificeret arbejdskraft og kommunal service havde betydning for virksomheder på tværs af brancher.
Kommunens geografiske størrelse gjorde sammenhængen mellem byudvikling og erhvervsvilkår konkret. En planproces i Tim handlede ikke om den samme type virksomhed som en produktionsvirksomhed i Skjern, men begge sager vedrørte rammerne for lokal aktivitet. Den ene ramme var fysisk og planmæssig, den anden organisatorisk og kompetencemæssig. Tilsammen viste de, at lokal erhvervsudvikling både blev formet af beslutninger om arealer og af adgangen til medarbejdere.
September 2026 gav dermed et dokumenteret øjebliksbillede af Ringkøbing Skjern Kommune som en kommune, hvor erhvervsarbejdet var tæt knyttet til rekruttering, uddannelse, produktion og planlægning. Der blev offentliggjort konkrete resultater og processer, men ikke belæg for at beskrive måneden som præget af en bestemt samlet investeringsbølge eller en afsluttet vækststrategi.
